Om Gårdbutikken
Du finder Uldsnedkeren i hjertet af den gamle skipperby Sønderho på den sydlige spids af Fanø. Uldsnedkeren er gårdbutikken midt i landsbyen midt i Vadehavet. Gården, der huser butikken og samtidig er hjem for Lis og Niels hed i gamle dage “Jakobes gård” – og ja, det udtales lige præcis sådan, “Ja-kob-es gård”. Den ældste del af gården er fra 1741, men den er bygget om og bygget til lidt i etaper over de sidste 281 år. Der har altid været landbrug på gården og en del af den jord, der ligger rundt om gården og nu huser en del af Sønderho, har tidligere hørt til. Der er lige knap 30 hektar tilbage, men Lis og Niels brugs-bytter nogle stykker rundt om Sønderho med en anden landmand. Fårene græsser skiftevis med køerne og det er godt for både dyrene og naturen.
Først kom fårene, så kom gården og siden hen butikken
Fårene kom først. Allerede i 1969 fik Lis sit første får. Det var Niels’ far, den daværende præst i Sønderho, der tog det med hjem fra en tur til Jylland og gav det til Lis. Men det med fåreavl ligger i Lis’ gener, mener Niels. Flere generationer af kvinder, der kom før Lis har haft får på engene ved Lild Strand i Thy. Mormor havde tilmed en lille trikotage forretning. Så måske ligger det også i generne at drive butik… Den gamle disk i Uldsnedkeren stammer fra mormors butik i Lild Strand og vidner om en lang familiehistorie med får og butik.
Nu havde de får og så kunne de også lige så godt købe en gård. I 1972 overtog Lis og Niels “Jakobes Gård”. Penge var knappe, ja man kunne godt kalde dem fattige, men de havde hinanden, 2 små drenge og var gode til at supplere med vilde kaniner og fisk. Så det gik. Gården var dyr, selvom den standsmæssigt stod til nedrivning. Der var en byggegrund, som kunne sælges fra og på den måde fik de det til at hænge sammen. Så gik renoveringen ellers i gang og på godt et år fik de sat hus og stald i stand ved siden af fuldtidsarbejde og børn. Niels var i lære som tømrer og snedker ved en lokal mester og Lis arbejdede på Brinch Hjem, som var plejehjem dengang. Ved siden af begyndte hun at tage de første spæde skridt til etablering af butik.
Først i 80’erne spurgte amtet om Lis og Niels ville være med i et naturplejeprojekt, fordi heden omkring Sønderho var ved at springe i skov. De skulle blandt andet hjælpe med at holde birk og ask nede. Dengang havde Lis ikke Gotlandske Pelsfår og de får hun havde gad ikke spise det amtet gerne ville have dem til. Derfor undersøgte Lis de forskellige fåreracer og bestemte sig for Gotlandske Pelsfår. Det viste sig, at de passede rigtig godt til jordene på Fanø. De er hårdføre, nøjsomme og sunde. Herudover viste der sig at være et godt sammenhold mellem “Gotlænder-folkene” rundt om i Danmark og sammen gik de i gang med at udvikle på fårene. Avlsarbejdet har primært fokuseret på at få lidt større får med endnu smukkere og bedre skind.
i 1989 lukkede Brinch Hjem og Lis bestemte sig for at tage en ny uddannelse. Hun startede derfor på “Seminariet for Tekstildesign og Brugsgrafik” i Højer. Det gav stor inspiration og lyst til at få gang i vævning og syning i skind.
Efter endt uddannelse arbejdede Lis på ergoterapeut seminariet i Esbjerg som underviser i vævning og hun udvidede butikken med egne produktioner af vævede stoffer, luffer, veste, sko i skind og naturligvis garn.
Over årene blev butikken større og større – først blev det ene rum og siden det næste inddraget. Værelser, kontor og værksted måtte efterhånden lade livet for mere butiksareal.
Fokus ændrede sig også fra egen producerede varer til fokus på et landsdækkende fællesskab omkring produktion, afsætning og forarbejdning af uld fra Gotlænderne. Senere arbejdede Lis som dommer indenfor kåring af Gotlandske Pelsfår.
Produkterne i Uldsnedkeren er stadig produceret af uld og skind fra Lis’ dyr, men produktionen foregår blandet andet på spinderi “Hjelholt Uldspinderi” og skindene bliver garvet og forarbejdet i Sverige.
Kun varer af høj kvalitet og Naturmaterialer
Lis har et koncept i sin gårdbutik – det skal være bæredygtigt og det skal være af naturmaterialer. Lis undersøger hvor varerne er produceret og af hvem. Det er meget væsentligt at kvalitet, produktion og arbejdsforhold er i orden.
Jeg kunne måske godt få garvet mine skind et andet og billigere sted end i Sverige, men jeg ved, at dem jeg bruger derovre har styr på spildevand, arbejdsforhold og den slags ting. Det kan derfor godt være at mine varer er lidt dyrere, men nogle gange kan man også “købe for dyrt, når man køber billigt”. Hos mig ved du, at produkterne er af god kvalitet og samtidigt er produceret ordentligt. Det holder både på den korte og den lange bane.
Lis, Uldsnedkeren
Lis har et princip om ikke at købe noget syntetisk – i nogle sokker er det nødvendigt med lidt syntetisk materiale på grund af holdbarhed, men det er heldigvis blevet mere udbredt at bruge nældefibre i stedet for og det er jo meget bedre.
Bæredygtighed
Varer der er produceret ordentligt og af høj kvalitet er bæredygtighed for mig. Jeg vil gerne have flere “re-cycled” produkter, men der er det naturligvis også interessant hvor mange ressourcer, der bliver brugt på at producere det. Det er ikke nok, at det lyder smart, det skal være ægte.
Lis, Uldsnedkeren
Uldsnedkerens Sortiment
I Uldsnedkeren finder du altid garn, skind og plaider i uld fra de Gotlandske Pelsfår. Herudover er der altid et bredt sortiment sokker, handsker, huer og sweatre samt lækkert tøj til både damer, herrer og børn.
Designet skifter, men kvaliteten er den samme. Af mærker fremhæves McVerdi, Privatsachen og Muse. De har en stil og værdighed omkring deres produkter, der passer godt ind i Uldsnedkeren. Gårdbutikken fører også altid de klassiske danske mærker Rhanders Handsker og Glerups hjemmesko selvfølgelig, som Lis selv leverer uld til.
Sunde får med smukke skind og kød i særklasse
Hos Uldsnedkeren opdrætter vi Gotlandske Pelsfår. Det har vi gjort i mange, mange år og vi er blevet ret gode til det. Vi forfiner vores avl og stræber efter smukke, bløde og harmoniske skind i dybe nuancer.
Lis har haft mange flere får end i dag. På grund af datoen på dåbsattesten, har hun været nødt til at skære lidt ned i bedriften. Lige nu har Lis omkring 25 moderdyr og så er der jo lammene. Før i tiden havde hun op til 125 moderdyr og dertil endnu flere lam.
Lis er en meget habil kender af skind og uldkvaliteter og hun bruger også sine kvalifikationer til at bedømme andre producenters uld og skind. Derfor kan vi med sindsro sige, at kvaliteten er i højsædet her hos Uldsnedkeren.
“Vi er meget heldige med, at de jorde som fårene går på, ofte bliver skyllet over af saltvand. Det tager mange af parasitterne. Vi har også plads nok til det antal dyr vi har og det sikrer også sunde får. Men altså saltvandet er også godt for kødets kvalitet og det giver kødet en helt særlig smag. Fårene spiser de planter, der kan leve i de salte områder. I det franske køkken kaldes denne slags kød for “pré-salé” og anses for en stor delikatesse.”
Lis, Uldsnedkeren
Etik, dyrevelfærd & økologi
Det er ingen hemmelighed at uld og skind kommer fra dyr og ja, de skind, som vi har i butikken, kommer fra vores dyr, ligesom det kød vi har i fryseren. Vi opdrætter får for at kunne producere mad, uld og skind.
Derfor er det også altafgørende for os, her hos Uldsnedkeren, at alle vores dyr har det godt, trygt, sundt og naturligt, mens de lever. Det er vores ansvar at fårene trives og har det godt, mens de er på vores marker.
Et får har det godt, når det går ude og har god plads og mulighed for at græsse. Får er rigtig glade for frisk græs. Lis’ får fodres dog også med kraftfoder. Hun vil være helt sikker på, at de får nok af de vitaminer og mineraler der skal til for at producere smukke skind og godt garn.
Vi har været certificeret økologisk fåreavler siden 2015. Det var et helt naturligt skridt for os at tage, da det lå i direkte forlængelse af den produktionsform, som vi altid har drevet. Vores marker har aldrig været under plov, dyrene går udenfor og det eneste der derfor skulle til, for at vi kunne blive 100% økologiske, var at vores kraftfoder skulle være økologisk. Vores får lever et trygt og naturligt liv i naturlige omgivelser. Det er dyrevelfærd for os og det giver os mulighed for at kunne sælge et bredt udvalg af kvalitetsprodukter, som vi er stolte af.
Lis, Uldsnedkeren
Lidt mere om Gotlandske Pelsfår
Får er ikke bare får. Der findes mange forskellige fåreracer med meget forskellige egenskaber. Nogle er fremavlet med henblik på at producere uld. Andre er deciderede køddyr. Kvaliteten af ulden på de forskellige racer varierer meget. Noget egner sig til gulvtæpper, på grund af meget grove og slidstærke fibre. Andet egner sig til beklædning, da det har tynde og bløde fibre.
I de Gotlandske Pelsfår er flere af disse egenskaber samlet. Kødet er meget velsmagende, magert og nok lidt mørkere end det meste fåre- og lammekød. Ulden er blød og glansfuld. Og sidst men ikke mindst er skindene også særdeles velegnede til beklædning. Derudover er de robuste og har utroligt gode moderegenskaber og de læmmer normalt uden hjælp. Egenskaber der gør, at de klarer sig godt på hedejord, som jo netop findes på Fanø.
Gotlandske Pelsfår eller “Gotlændere” stammer fra den svenske ø Gotland. De første pelsfår kom til Danmark i slutningen af 1960’erne.
Årets gang på gården
Der er altid nok at se til på en gård, men det er også skønt at være tæt på naturen og følge fårene året rundt. I efteråret bliver fårene ilemmet, det vil sige at vædderen bliver sat til. Hos Lis bliver det arrangeret i forhold til hvornår Påsken falder. Lis’ lam kommer derfor lige efter Påske, fordi Påsken er en meget travl tid i butikken. Det giver også lidt bedre vejr og gode tørre marker.
Fårene går drægtige mellem 142 og 147 dage. Lis holder godt øje med dem og sikrer, at de få det rigtige foder. Gotlændere er dygtige til selv at læmme, men der bliver stadig holdt godt øje med dem, men der bliver også holdt øje med tidevandstabellen…
Det har jo fra gammel tid været almindeligt kendt her på Fanø, at vi fødes på stigende vand og dør på faldende vand. For en del år siden ville Niels og jeg se om dette også gjaldt fårene. Jeg begyndte at skrive fødselstidspunkter ned, for at se om det holdt stik. Og fårene læmmer simpelthen på stigende vand. Der er meget få undtagelser og så er det næsten sikkert, at der er problemer. Lammene ligger på en eller anden måde forkert. Så tidevandstabellen bliver brugt meget i en måneds tid her i huset. Er der et får som er gået i fødsel og ikke har læmmet når vandet igen begynder at falde, så ved jeg, at der er noget galt.
Lis, Uldsnedkeren
Lamme er ligesom deres forældre hårdføre dyr. Det tager under et kvarter fra lammet bliver født til det er på benene.
De erfarne får, får som regel 2 lam og nogle endda 3. De førstegangs-læmmende får som regel 1 lam. Når et får for 2. eller 3. gang kun får 1 lam, kommer de på den “sorte liste” og bliver til lækkert pålæg til efteråret.
Lam og moderfår flyttes til jernbanevognene på marken. Her bliver fårene bliver klippet og lammene får øremærker og bliver registreret. Et lam får simpelthen et “personnummer”.
Når fårene bliver klippet bliver de samtidig kigget godt igennem. Yveret bliver kontrolleret, klovene klippet og der bliver givet en ormekur.
Så kommer moderfår og lam til en form for mellemstation ved gårdbutikken, for lige at få lidt ro, hvorefter de flyttes tilbage til engen og de andre i flokken.
Når lammene er ca. 4 mdr. bliver de ‘pelsmønstret’. De kommer simpelthen op på mønstringsbordet og bliver grundigt gennemgået. Der foretages en bedømmelse af pelsen på farve, (lock) krøl, pelshårets kvalitet og pelsmasse. Derudover bliver lammet vejet og der laves en kropsbedømmelse. Det optimale er at farven er ren, gerne med en tone af blåt. Locken skal være ensartet og fast og pelshåret silket og glansfuldt. Pelsmassen skal dække skindet tilpas. Der er et pointsystem, hvor hver kategori kan give fra 0-6 point. Det vil så sige at 24 er maksimum point for et lam. De bedste gimmere beholder Lis selv og de bedste vædderlam går videre til en landsbedømmelse, hvor dyrene bliver bedømt igen og evt. solgt videre til avl. Resten bliver slagtet i efteråret.
Lis arbejder målrettet med avlsarbejdet. De rigtige væddere skal udvælges til de rigtige får. Men avlsarbejde gør det ikke alene. Selvfølgelig er det vigtigt med gode gener, men for at få det optimale ud af dyret skal miljøet være i orden.
Efteråret er slagtetid, men inden det kan begynde skal Lis tage stilling til hvilke dyr der skal slagtes. For lammenes vedkommende er det ikke så svært, for de er jo allerede vurderet tilbage i august. Der kan dog være enkelte korrektioner, når pelsen er vokset ud efter klipning. Med fårene kan det være lidt sværere, selvom Lis har gjort notater gennem forår og sommer. Hvordan har de produceret? Hvor gode mødre er de? Hvordan er deres temperament? Vil de bryde ud af hegnet? og så videre. Så det burde være nemt, og alligevel er det altid lidt svært at tage den endelige beslutning.
Der er desværre ikke noget slagteri på Fanø, så dyrene må afsted til slagteriet ved “Varde Ådal Lam”. De har forstand på at slagte lam og det er afgørende, da skindene skal tages ordentlig af. Skindene bliver jo for en stor dels vedkommende brugt til beklædning, smukke puder, plaider og løse skind til boligen. Hvis slagteren har for travlt kommer skindene tilbage med huller og af og til sidder der også kød på skindene.
Skindende bliver saltet med ca. 3 kg pr styk. Saltningen er en slags konservering der gør at de ikke går i forrådnelse og kan ligge ret længe. Herefter bliver skindene transporteret til Tranås i Sverige, hvor der ligger et garveri, som er meget dygtige til at berede, som det hedder.
Skindene bliver utroligt bløde og de bliver beredte så de er vaskbare. Desuden bliver en del af skindene farvet på skindsiden. Af dem bliver der blandt andet syet veste, ofte i vendbart design.
Hele vinteren fodrer Lis hver dag med en menu bestående af byg, roepiller, rapskager tilsat vitaminer og mineraler. Desuden er der naturligvis hø ad libitum. Når fårene er drægtige sættes foderrationen op, da 80% af lammets tilvækst sker i de sidste 6 uger af drægtigheden og for at fåret både kan føde 2 store og livskraftige lam samt sikre nærende mælk.
Liv ved gården
Ud over får har Lis også altid lidt ekstra liv ved gården. Hvert år i maj måned henter de gæs, ænder og kyllinger. Så går de her ved gårdbutikken indtil de bliver til Julegås og konfiteret andelår og den slags lækkerier. Som Lis siger, “Så ved vi, at de har haft et godt liv inden de ender i vores fryser og viktualierum.”
Jeg glæder mig til at se dig i Uldsnedkeren.
De bedste hilsner
Lis
Vores får opdrættes af “Uldsnedkeren” og sælges gennem vores gårdbutik “Uldsnedkeren”, Digevej 7, 6720 Fanø. Vi modtager økologisk arealtilskud via “Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”.
Formålet med ordningen er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, der dækker forbrugernes behov for økologiske jordbrugsprodukter. Formålet er også at forbedre miljø og natur samt at fremme dyrevelfærd.
Bedriften har modtaget tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. Formålet med tilskuddet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder. Tilskuddet har medført, at bedriftens græs- og naturarealer er blevet plejet med afgræsning eller med slæt og dermed er der sikret en god naturpleje af arealerne.
Læs mere om EUs Landbrugsfond her