Kazuri Scandinavia sælger smykker og knapper af høj kvalitet og med god samvittighed. Kazuri er en fairtrade virksomhed, der dagligt beskæftiger ca. 300 kvinder i Kenya.
Hvert år er Kazuri Scandinavia på værkstedet i Nairobi for at designe den kommende kollektion, hvor der arbejdes ud fra tidens mode og trends. Kazuris mange muligheder med design og glasurer giver de mest fantastiske udtryk.
Hver knap er håndlavet, håndmalet og brændt ved ca. 1.200 grader. Leret kommer hovedsageligt fra Mount Kenya. Mange års erfaring med glasurer, brænding og design gør hver enkelt knap særdeles smuk og unik.
Vi har også smukke maske-markører fra Kazuri.